Indfaldsvejen fra nord til Jyderup er meget smuk. Den går som en ret linje fra Skovvejen til byens vestlige jernbaneoverskæring. Vejen, der i dag hedder Kalundborgvej, erstattede den gamle amtsvej, der gik ind gennem skoven og stødte til Drivsåtvejen. Den er sandsynligvis anlagt i forbindelse med banens åbning i 1874. Træerne og de vilde roser, der stod i vejkanten og som ses på billedet, er på et tidspunkt blevet fjernet i forbindelse med udvidelse af vejen. Fotograf: Hagbarth Søvndahl Petersen. Datering: 1930-40.